Logo: opti-pack, link til forsidenLogo: opti-pack, link til forsiden
opti-pack
 English English   Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: opti-pack 

OPTI-PACK

EUs Emballage- og Emballageaffaldsdirektiv ((EF/94/62) og de 6 CEN-standarder (EN13427-13432) stiller en række krav til alle emballerede produkter, der markedsføres i EU og visse ansøgerlande. Problemet er blandt andet, at disse standarder ikke stiller nøjagtige krav til, hvordan denne optimering skal finde sted. Det skandinaviske projekt, OPTI-PACK, har derfor til formål at udvikle praktiske industrielle metoder hertil.

OPTI-PACK forsøger at arbejde på grundlag af virksomhedernes eksisterende dokumentationssystemer, som de fx allerede kan være defineret i ISO9000 eller ISO14001. OPTI-PACK er opbygget i følgende struktur:

  • Systembeskrivelse der også giver baggrunden for Direktivet og standarderne, samt hvordan man indfører dette i praksis ude i virksomhederne.
  • Toolbox (Værktøjskasse) der indeholder en række praktiske industrielle optimeringsmetoder med tilhørende teori, der bygger på et videnskabeligt grundlag. Systemet er også en lærebog med henblik på at øge vidensniveauet ude i virksomhederne. Mere uddannelse er centralt for at kunne indføre Direktivet i praksis. Toolboxen indeholder også:
      • Beskrivelse af det testudstyr, der skal bruges for at optimere emballager. Beskrivelsen indeholder både beskrivelser af professionelt udstyr og mere simple og billige testopstillinger.
      • Procedure og checklister der beskriver og understøtter de optimeringsmetoder, der skal anvendes ude i virksomhederne.

Denne toolbox indeholder op til flere forskellige testmetoder til optimering af samme elementer. Virksomhederne kan således vælge mellem flere metoder, men være venligst opmærksomme på at ingen af disse metoder er perfekte.

En optimering er altid en forudsigelse om fremtiden. Simple metoder kan måske gennemføres for små ressourcer, men er så tit ikke så præcises. En forkert forudsigelse kan have store konsekvenser i form af enten en for svag emballage, således der bliver skader eller tab af goodwill, eller en for stærk emballage, der medfører for mange omkostninger til både transport og emballage - og nu også bøder hvis offentlige myndigheder opdager dette.

Hver eneste produkt og virksomhed er speciel, hvorfor man ikke kan arbejde med en generel optimering af en branche eller virksomhed. OPTI-PACK alene tilbyder en række optimeringsmetoder. Det er op til virksomhederne at vælge fra produkt til produkt - og OPTI-PACK er ikke komplet og ander metoder findes også.